Bogen om Jack Russell Terrieren

Bogen om Jack Russell Terrieren er genudgivet, da der til stadighed har vist sig en fortsat interesse for bogen. Den kan således bestilles hos Saxo.com og hos de fleste øvrige større boghandlere (William Dam, Bog&Idé m.fl.). Bogen er en POD udgivelse (Print On Demand) og der går derfor 1-2 uger før du har din bog. Bogen er stort set identisk med den første udgave, dog er der tilføjet et afsnit om Hundens Udvikling, samt flere mindre tilføjelser og korrektioner.

NYHED! Jeg har altid nogen eksemplarer liggende af Bogen om Jack Russell Terrieren. Den kan jeg sælge billigere end du kan købe den hos Saxo. Den koster hos mig kun 255 kr. + forsendelse 65 kr., ialt 320 kr. og den bliver leveret direkte på adressen, og er noget hurtigere leveret end via POD.
Kontakt mig for en aftale om levering, og opgiv dit fulde navn og leveringsadresse, så sender jeg den til dig. Betaling via MobilePay. Du kan naturligvis også hente den hos mig - så sparer du fragten :-)

Til alle dem der ikke gider bøger fra gulv til loft, er der nedenstående 2 andre muligheder:

Bogen om Jack Russell Terrieren er også udkommet som e-bog (en såkaldt ePub-fil). Den kan købes hos Saxo.com men er også sat til salg hos Publizon og Kobo, der begge handler med e-bøger. E-bogen er identisk med den senest udgivne POD udgave. For e-bøger gælder det fortrinlige faktum, at der er øjeblikkelig levering :-)

Bogen om Jack Russell Terrieren er nu også udkommet som pdf-fil. Den kan kun købes hos Saxo.com derfor den billige pris. Bogen er med links gennem hele bogen, både frem og tilbage.
Pdf-filen er identisk med den senest udgivne POD udgave. Bogen kan lægges i iBooks og/eller læses på både computer, iPad eller smartphone.
Også for denne type bog gælder, at der er øjeblikkelig levering :-)

Og du kan købe den lige her: https://publishapp.saxo.com/site/index.php?r=userwebsite/index&id=larsfrennesen1/

Alle 3 bogtyper er naturligvis i farve.

Introduktion til bogen

Idet der ikke foreligger noget litteratur på dansk om Jack Russell Terrieren (JRT), har jeg med denne bog forsøgt at komme så meget rundt om racen som muligt, uden at forfalde til akademiske eller abstrakte ligegyldigheder.
Formålet med bogen, er at få informeret ud hvad JRT er for en størrelse, og samtidig skabe et grundlag for nye opdrættere, der er interesseret i at starte et opdræt af JRT, og endelig som en hjælp til de mange der overvejer at anskaffe sig en JRT hvalp.
Mit håb er dog, at også erfarne JRT opdrættere og udstillere kan finde et guldkorn hist og her.
Bogen om Jack Russell Terrieren gør ikke krav på at være den evige sandhed, ligesom den heller ikke gør krav på at være et litterært hovedværk, men den er skrevet med ærlighed og kærlighed til racen.
Der er skrevet flere rigtig gode generelle bøger og artikler, der detaljeret fortæller om eksteriør, avl, opdræt, genetik, drægtighed, fødsel og socialisering af hvalpe, og jeg vil varmt anbefale, at man dykker ned i dette materiale, efterhånden som behovet for detaljer indfinder sig.
Bortset fra nogle få specialbøger er mange imidlertid på engelsk, og der findes ingen oversættelser.
Denne bogs ærinde er, at få alt det væsentlige omkring JRT gennemgået, noget mere detaljeret end andet, men dog sådan, at de fleste relevante emner bliver berørt.

Bogen om Jack Russell Terrieren tager dig med gennem racens overordnede historik, dens udvikling i Australien og Danmark, og fortæller i en racetypisk beskrivelse detaljeret hvad Jack Russell Terrieren er for en slags hund.
Bogen beskriver opdrætterens arbejde med racen, og efterfølgende hvordan du som ejer skal forholde dig, hvis du vælger en Jack Russell Terrier som dit nye familiemedlem.
Du bliver klædt på til at træffe de rigtige valg, både når du skal vælge opdrætter, køb af hvalp, og når hvalpen holder sit indtog i dit hjem.
Der er samtidig rigtig mange illustrationer i bogen, der viser hvordan en Jack Russell Terrier skal se ud, og hvordan den opfører sig. Bogen er på 264 sider og der er 99 farvesider og 110 fotos.

Du kan læse DBC's (Dansk Bibliotekscentral) Lektørudtalelse af den første udgave lige her - og boganmeldelsen af Terrier Nyt's redaktør, journalist Jane Juul, lige her.

Lars Frennesen
Kennel Jackstars

DKK og FCI godkendt Jack Russell Terrier opdrætter siden 2004

 

Sådan ser bogens forside ud