Hvalpeinformation

Kennel Jackstars forventer først hvalpe igen medio 2020, og det bliver formentlig efter Megan.

Herunder kan du se pdf-filer af vores sidste kuld fra de er 1 uge gamle, til de blev 7 uger. Tilbagemeldingerne fra deres nye familier er samstemmende, at de stortrives i deres nye miljø :-)
Billederne bliver liggende et par måneder. Det samme gælder for filmene af kuldet på filmsiden.

14.08.2018, 1 uge gamle
21.08.2018, 2 uger gamle
28.08.2018, 3 uger gamle
04.09.2018, 4 uger gamle
12.09.2018, 5 uger gamle
19.09.2018, 6 uger gamle
25.09.2018, 7 uger gamle

Du er altid velkommen til at kontakte os for en snak om Jack Russell Terrier, og eventuelt blive skrevet op til en hvalp. Du kan læse mere om os og vores opdræt ved at gennemgå sitets mange informationer om Jack Russell Terrieren.



 

   

   

Når du køber hvalp hos Kennel Jackstars, følger der en hvalpepakke med som består af:

GRATIS medlemskab af Dansk Terrier Klub i et år, med adgang til medlemsblad on-line
En købsaftale udarbejdet af Dansk Kennel Klub
(du kan se et eksempel på købsaftalen her og af vejledningen her)
Registrering i Dansk Hunderegister
En stambog fra Dansk Kennel Klub
IDentifikationsmærkning med chip (denne mærkning er international identificerbar)
Europæisk dyrepas
3 gennemførte ormekure
Sundhedscheck hos dyrlæge med dokumenteret sundhedsattest
8 ugers vaccination
Hjælp til udstilling, hvis du er interesseret i det
Et gratis hvalpetrim, når din hvalp er omkring 5-6 måneder gammel
Introduktion til trimning, hvis du gerne selv vil trimme
Lidt legetøj hvalpen kender
Halsbånd og line der passer til din hvalp
Gennembearbejdet mappe med instruktion, information og vejledning om din hvalp
Mad til de første 14 dage - mindst
Et lille tæppe der lugter af mor, brødre og søstre

OG - naturligvis - hotline til os, hvis du har spørgsmål til din hvalp - bare ring eller skriv :-)

INFORMATION OM BESTILLING OG LEVERING AF HVALPE

Kennel Jackstars opdrætter sunde og sociale hvalpe, der er korrekt præget og har et godt temperement og et godt eksteriør - og hvor kvalitet er vægtet fremfor kvantitet. Se også vores Avlsstrategi. Find knappen i venstre side.
Pelstyperne bliver normalt kun Ruhåret og Broken, med henvisning til de linier vi anvender i vores opdræt.
Alle potentielle hvalpekøbere, er meget velkomne til at komme på besøg, og hilse på os og hundeflokken og få en god hundesnak om hvordan vi gør tingene her i kennelen, inden man beslutter sig.
Hvis man beslutter sig for at bestille en hvalp hos Kennel Jackstars, bliver man skrevet ind på en hvalpeliste. Har man ikke allerede opgivet sit fulde navn og adresse, samt mail og telefon, bliver man bedt om disse oplysninger, af hensyn til den videre kommunikation, samt for anvendelse i den eventuelle senere kontrakt.
Det er ganske uforpligtende at stå på vores hvalpeliste. Når parringen er gennemført bliver man individuelt informeret - og igen når de små er ankommet. Så ved vi også hvad vi har at gøre godt med. Først her skal der så træffes nogen bindende aftaler.

Bemærk venligst, at vi ikke er herre over køn og antal i hvalpekuldet. Her råder moder natur suverænt :-)

Vi kan tilbyde, mod betaling af relevante omkostninger, at levere hvalpen på købers adresse eller til en lufthavn efter købers ønske, for afhentning eller videre transport under sikre forhold.

Bemærk, at ingen hvalpe fordeles til deres nye hjem før tidligst efter 7. uge, og Kennel Jackstars forbeholder sig altid retten til førstevalget og til fordelingen.

Ingen hvalpe forlader Kennel Jackstars før de er mindst 8 uger gamle. Efter aftale, kan hvalpen være hos os en uge efter de er fyldt 8 uger!

Hvalpe fra Kennel Jackstars sælges udelukkende som familiehunde, da det ikke er muligt at forudsige hvordan en 8 ugers hvalp vil udvikle sig. Hvalpen har naturligvis muligheden for at udvikle sig til en udstillingshund med henvisning til de linier vi bruger i vores avl, men det kan vi ikke give nogen garanti for. Vores opdræt er en all-round hund af god kvalitet, og kan naturligvis bruges til en masse aktiviteter, herunder eventuelt udstilling, men også til agility, lydighed, sporarbejde og jagt. De er særdeles lærenemme og elsker at arbejde.
Jack Russell Terrieren er oprindelig fremavlet som en lille hurtig jagtterrier, og vi fastholder gennem vores avl racens oprindelige gener og adfærd, men vi går specifikt efter et opdræt der uden problemer kan fungere ude hos familierne. Vi lægger vægt på, at vores hvalpe er mentalt stabile og godt socialiseret.

Pris, leverings- og betalingsbetingelser aftales individuelt med den enkelte hvalpekøber. Når hvalpen er født og du har besluttet dig for at få en hvalp fra Kennel Jackstars, beder vi om et depositum, som er din reservationgaranti på den bestilte hvalp.

Har du spørgsmål til ovenstående er du meget velkommen til at kontakte os, både på mail og telefon.